Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
pludselig ind, at Pungen var saa blod og let, han
kunde ikke mærke til Pengene indenfor
»Du er saa mistroisk,« sagde han-3 Søster, Ojita.
Men Drengen vilde vide rigtig Besked, han
sprættede Pungen op, Pengene vare borte. Alt,
hvad de havde fortjent den hele Sommer, var dem
berøvet Næste Morgen mødte de Jerez i Luchon
De tiggede og bad om deres Penge. Han lo og
trak paa Skuldrene De klagede deres Nød i lyde-
lige Udbrud, og der begyndte at samles Folk om-
kring dem. Jerez gav Amon et Fodspark og slentrede
ned ad Gaden.
Det var om denne ltedrovelige Sag, de to
Barn samtalede under Vognf·jælene· Ojita var
utrostelig, Taarerne trillede ned ad hendes brune
Kinder, hun holdt kun op at græde, medens hun
tog en Mundfuld as en uhyre stor Gulerod, hvis
Saft havde tegnet en bred, lysegul Stribe omkring
Munden; af og til rakte hun Guleroden over til
Amon, for at han ogsaa skulde smage lidt. Amon
var letsindig, hans Sorg lod til at være mindre
dyb, den tillod ham at tage to ubeskedent store
Mundfulde af Roden. Da Ojita bemærkede dette,
satte hun næste Gang Tommelfingeren paa den,
som et Tegn, hvor langt han maatte bide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
