Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
»Lad være med den Tuden!« sagde endelig
Amon, idet han spottende gjentog Søsterens klagende
hu hu hu! ,,vi kan jo tjene os andre Penge igjen.
— Se paa mig. Nu er jeg Kineser·«
Han strakte Haanden ud paa Jorden, fik fat i
en Leerklump, som han satte fast paa Enden af to
Halmstraa og gav sig til at danse op og ned med.
Tet sorflog ikke. Derefter satte han Leret fast paa
sit Ansigt som et vældigt Overskæg, og af et lille
Stykke, som blev tilovers, dannede han sig en styg,
opadgaaende Næse Under denne Forvandling sad
han med Ryggen mod Ojitaz da han var færdig,
vendte han sig pludselig om til hende og begyndte
afvexlende at gjo, mjaoe og brole, saa forfærdeligt-
at Aben fuld af Rædsel sprang ud af sit Skjul for
at se, hvad der var paafcerde. Tet var mere, end
Ojita kunde modstaa; shnn brast i Latter, lod sig
synke tilbage i Halmen og svingede Benene frem
og tilbage i Luften. Seiren var vunden.
»Hvad er Du nu?« spurgte hun og tørrede
sine Øine
»,NU er jeg General Prim,« sagde han med
forandret Meste, »alle disse store Huse, du her seer-
ere mine. »Jeg gaaer aldrig paa Gaden, men
kjorer om i en Guldvogn med ti Heste for og fire
·s« II - -.
M:»L—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
