Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
Jsknlde, hun havde anbragt omkring sig, forsvandt,
hvorledes ethvert af hende-S rolige og ligegyldige
Træk forirndrede5, idet Jnspiration og Begeistring,
disse Sendebud fra Sjæl til Sjæl, trængte til
hende, — — deri laa hans Sangs og Toners
Magt, det oar deres Trinms, det var det, han
vilde. — En Purpurstrom farvede hendes Kinder,
hun lyttede og lyttede og nndsaae sig for en Til-
staaelse, der havde saamange Vidner, og som hnn
sontekjy Enhver maatte føle at være rettet mod hende
Ta han tav, gjenlod Gaden as Bifaldsraab,
som ikke vilde saae Ende. Enhver ilede hen til
Ojitaks Tallerken, den lille Pige havde aldrig for
gjort saa rig en Host, hendes Ansigt var eet lykke-
ligt Smil, da hnn kom tilbage til Amon
»Naada!« hviskede Drengen, og gjemte Pengene
i sin Hue, »sikken en Bunke Vi maa nok snart
hen og lade tage Maal til den nye Guldoogn«
Lionel lod Ojita give Tallerkenen til Amon,
derpaa lagde han sin Haand paa Drengen-? Skulder,
og steg med ham op ad Trappen til Fyrst Nninanoff.
»Min Herre!« sagde Fyrsten. »Jeg spørger
ikke om Deres Navn, men man maa være en stor
og udmærket Kunstner for at synge som Te.«
»Kun Tilettant, min Fyrste, ikke Andet.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
