Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
raadvilde og tause, medens Indbildningskraften hos
Enhver fuldstændiggjorde, hvad der ikke lod sig se
af det Skete Alle syntes at forlange et Svar, og
frygtede dog for at høre det.
Modsætningen hertil var den fredelige, lige-
gyldige Natur, fra hvilken Planter og Buske aandede
en vidunderlig Duft og Friskhed. Solsorten sang
inde i Virkekrattet, Duggens bævrende Draaber
hang paa Blade og Græs, funklende som Tin-
manter, naar en Solstraale brød gjennem Løvet og
kastede sit Lys henover det fugtige Mos. Hestene
rystede deres Sadler, gnavede as Græsset og vendte-
af og til Hovedet hen mod Føreren, som om de
vilde spørge ham, naar de skulde drage videre.
Midt under denne tavse Spænding lod pludselig
en klar og fuldtonende Sang nede fra Stien. Strax
efter kom en Rytter tilsyne paa Bjerget, fulgt af
en Tjener og en stor Hund. Han sad saa freidig
og sorglvs paa sin Hest, som om den hele Verden
tilhvrte ham, og syntes at more sig fortræffeligt
ved at høre sine egne friske Toner give Gjenlyd
inde under Klippen
Rykteren var Lionel Artist.
Da Amon saae ham, udstødte han et Skrig-
lob ham imøde og fortalte, hvad der var hænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
