Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
havde for, De trækker Oeiretz De nyder, og De be-
klager Dem derover. — Eller er De maaske bange
for mig? De kjender mig ikke, veed ikke, hvem jeg
er, jeg har jo aldrig været Dem præsenteret — O,
min naadige Fyrstindel Slaa ikke Deres Øine ned,
lad dem kun vedblive at lyse over mig; hvad jeg
fortællerD — Dem, vil De dog aldrig faae at høre af
nogen Anden, men De kan høre derpaa med hævet
Pande. D e maatte være forladt af Alle,D De maatte
kalde paa mig i Dødens Angest, før jeg kom til-
syne. Jeg er lykkelig, sjæleglad, fordi jeg fandt
Dem, De kan Jntet tage fra mig af dette Øiebliks-
Lykke, men heller ikke lægge den ringeste Skjærv
dertil. — Jo, Noget kan De dog give. — Lad mig
beholde en Erindring i Deres- Bryst, som den, man
skjænker en hengiven Ven, det er Alt, hvad jeg
ons ker; her tilhvrerD De mig, De er mit Værk; naar
vi forlade denne Kl lippe, ere vi atter fremmede for
hinanden. De er Fyrstinde Rumauoff, jeg Lionel
Artist Hvis- jeg bar mit Ønske ud over Øieblikket,
vilde det være en Taabelighed. — Vi skilles , som
vi modtes, jeg lidt gladere, jeg har et lykkeligt
Minde mere. Jeg reiste bort fra det Selskab, jeg
tilhvrer, for at finde noget Smukt, noget, der kunde
fylde mit Hjerte og bringe det ud af Hverdagslivets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
