Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
til Luchon mod Solnedgang; for kunde det da slet
ikke lade sig gjøre
Hen paa Eftermiddagen kom en Fremmed op
til Paeomos Hytte, og traf der en lang og sort-
lsaaret Mand med et nedhængende Skæg, og ifort
en lysegraa Vadmelsfofte, hvis Hcette han havde
draget frem over Hovedet Det mest paafaldende i
han-3 Ansigt var et Par store, straalende Øine, i en
nafladelig ski) og speidende Bevægelse Han laa
mageligt udstrakt paa et Straaleie, med en Rosen-
krands af Glasperler i Haanden. Lidt tilbage i
Stuen faldt Lyset paa en Træstang under Loftet,
paa hvilken der sad en levende Steenugle. Væggene
vare skjulte af smaa Votivtavler og Helgenbilleder,
imellem disse paraderede Kong Viktor Emannel paa
en steilende Hest, ridende op ad en lyserod og
umulig Klippe. Uglen slog med Vingerne, idet den
Fremmede kom ind, han saae sig om, smilede og
traadte hen til den hellige Eremit.
»Ærvcerdige Faderl« sagde han, »J veed jo
Alt, og forstaaer Alt, J kan altsaa ogsaa hjælpe mig?«
»Det kan nok være,« svarede Pacomo, som ikke
syntes om den Fremmede-3 ligefremme Tone.
»J skal ned til den russiske Fyrste iaften, og
lægge Haanden paa hans syge cLatter-; hvormeget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
