Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WTWO 3:-«—-—7- — —- —— «4·— - 3 — . . .-
" — - — .— « - ..—. .-« « -.-. —- » -— ««—«
–.-kskkssss
l
i
i ;
ik; —
78
Kapitainen gik og slæbte paa sin Kikkert op og
ned ad Kommandobroen og bandede fælt:
»Hvad bliver dette hersens til? Seilene hænge
og slire og daske paa Masten; ingen Damp, ikke
en Hatfuld Vind. Den Seilads kan jo gjerne vare
ved til evig Tid, ja lige til Julehelligdage, om
galt skal være.«
Solen brændte, Folkene laa og skibmandede og
sludrede langs med den ene Skandsklcedning, hvor
de havde faaet hængt en Pjalt Seil op over to
Haandspager
Dcekket brændte under Fodderne paa En, og
Smaakreaturerne brcegede og galede henne i Hytten,
som om de skulde give Aanden op.
Agternde havde vi fornemme Gjæster, en gam-
mel, krnmnieset Mand med Stjerner og Galloner,
saa store som en knyttet Nik-ve, lidt gul og forfalden
i Ansigtet, men rettcenkende og menneskekjcerlig af
Gemyt. Den Aften, han og Fruen og Datteren
kom ombord for at seile med os til Europa, gav
han .en Omgang Romtoddy til det hele Mandskab.
»En lille En til?« spurgte han — men nix, sagde
Kapitainen, der bliver ingen Sild af den Makrel
Datteren! ja hende glemmer jeg aldrig. Noget saa
deiligt, saa hvidt og rødt, saa ubegribeligt spinkelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
