Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ik »
i
-.-—— —. —————q——.«–..–-— -———
82
Der var engang en lille Fe
Med lysebrune Haar-,
Den deiligste man vilde se
Og ncrppe tyve Aar.
Hun lo og jubled Dagen lang,
Og alt om hende lo og sang,
Naar blot hun saae derpaa-
En anden Gang hed det:
Du sove, lille Pige!
Hvor er Du dog vidunderlig,
Det er slet ikke til at sige,
Hvor umanerligt jeg holder ·af Dig-
Saadan kunde han blive ved den hele Nat, indtil
Maanen gik sin Vei og Stjernerne bleve blege, be:
standig gjorde han et nyt Slag og rykkede hende
lidt nærmere paa Livet, men varfomt og forsigtigt
bar han sig ad, den Rad! og hver evige Aften fik
hun sig en ny Vise, for han lavede dem selv, skal
jeg sige os, — og saa sang han! høiere og høiere!
— Gudfader bevares, hvor det lød! — aldrig i
mine Levedage har jeg hørt en Røst saa nedrig grov,
saa slrattende og falsk som hans. Hver Aften blev
det lille Vindue lukket op, naar han kom, og en
Aften, — ja, jeg troede næsten ikke mineegne Onke,
— men jeg saae en snehvid Haand række sig ud
som en Prwsenterbakke med en skraellet Appelsin paa.
Appelsinen aad han, ligesom Abraham, eller hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
