Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
kom tilsyne i store og opdarkede Marker, en Mængde
Smaahnse og Bondergaarde laa spredte hist og her,
den storste og smukkeste af disse tilhorte Terkel Dam.
Han eiede ogsaa en stor Park af Vissenbjerg Skov
og havde meget cheg gaaende derinde, som blev
vogtet af en ung Pige ved Navn Karen
Det var en lille og ubetydelig Person, mager
og daarlig at se til, haltede ogsaa lidt paa den
ene Fod, saa hun ikke nød synderlig Anseelse blandt
sine Lige. Naar de andre Piger om Aftenen havde
drevet Kreatnrerne i Flok og kom sammen for at
synge deres-. Viser, holdt Karen sig gjerne tilbage
fra deres Kreds, talte sjeldent og gav sig ikke videre
af med Nogen. Jngen lagde Mærke til hende, naar
hnn kom, ikke heller savnede de hende, naar hun gik
igjen. Af og til, i de smukke Sommeraftener, lod
en blod og sorgende Sang dybt inde fra Skoven,
saa tav de Andre et Øieblik og lyttede.
»Det er halte Karen, som synger,« sagde Cn,
og Samtalen begyndte igjen.
Selv meente Karen, at hun stod langt tilbage
for alle Andre, hnn forlangte ikke meget og kunde
nøies med saa lidt, sorgmodig var hun altid og der
var Ingen, som nogensinde havde seet hende le.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
