Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
at det faldt hende ind, at anstille nogensomhelst
Sammenligning mellem deres Lykke og den, der var
bleven hende tildeel.
Da hun blev ældre, fik hun Præsten til at læse
med sig i Vintermaanederne og glædede sig, naar
han roste hendes Flid. Det var, som om hun higede
mod et eller andet ukjendt Maal, hvilket, vidste
Ingen Engang stod hun tavs, med nedflagne Øine
og hørte paa ham, saa hviskede hun smilende:
»Der skal mere til endnu, meget mere.«
»Hvad vil det sige?« spurgte den gamle Mand
Men hnn nikkede blot, neiede dybt og skyndte sig
nd med Bogen Præsten rystede paa Hovedet, han
forstod hende ikke, anede ikke den store Hemmelighed,
som hiin havde baaret paa i det sidste Aar, den,
hun ogsaa troede saa godt bevaret, selv da alle
hende-I Bekjendte hviskede i Smug derom.
Karens holdt af den rige Gaardmands Søn i
Stedet hvor hun tjente. — Hun, den sattigste, den
ringeste af det hele Tvende, en stakkels Vanskabning,
der ikke kunde gaa lige, havde vovet at hæve sine
Øine til en Karl som Ebbe, der kunde faae, hvem
han pegede paa, — hvilken uhort Dristighed,
hvilket Vanvid!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
