Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gned han den af med stor Omhu. Men han svandt
dog hen; den fede Mand blev mager, hans Bryst
sank sammen og det kostede ham tilsidst Møie, at
gaa op ad Trappen paa Loftet
En Aften kom han fornøiet hjem og sagde:
»Jdag har de faaet den nye Klokke hængt op
ovre i Kirken, hvergang den nu ringer, saa ringer
den op til Vorherre for mig.«
Ved Foraarstid lagde han sig tilsengs og stod
ikke op mere- Da Bladene begyndte at gulneks og
falde, hviskede han forginodig hen for sig:
»Nu har jeg ligget og seet op paa Svalerne
en heel Sommer tilende, jeg reiser mig vist
aldrig mere.«
Karen pleiede ham og forlod kun sjelden
hans Leie-
En Aften, da hun kom ind med hans Havre-
suppe, laa han og gispede efter Veiret og det kostede
ham stor Umage at tale.
»Nu bliver den hvide Steen vist snart sort
derude,« mumlede han og dreiede Tommelfingrene
omkring hinanden.
Karen bøiede sig over mod ham, talte mildt
og længe, men Ingen kunde høre, hvad hun sagde.
Først rystede han paa Hovedet, dernæst lukkede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
