Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
og vide, at der ikke længer er Redning for dem.
Nu dreie de Stcevnen lige ind mod Land, det gjæl-
der da blot om at bjerge Livet, Soerne bære dem
lykkelig over den første Revle, saa duver Skroget
og synes at begraves iFraade og Skum, det hæver
sig igjen og kastes længere ind mod Kysten, en af
Masterne er gaaet overbord og ligger og slingrer
langs med Læsiden, Klageskrig lyder derudefra·
Skibet er strandet, »det staaer-O som Fiskerne sige.
Folkene inde paa Land have seet alt, de finde ikke
det ringeste nyt eller uventet i hvad der skete. De
kunde have beregnet Tiden, Stedet, og forudsagt
hvorledes det vilde gaa. .
»Nu er hun væk!« mumlede en gudsforgaaen
Karl. »Jmorgen tidlig vil den blaa Ko (Havet)
malke godt.«
J samme Øieblik det fremmede Skib stødte-
gik der Bud efter Naketapparatet og Rednings-
bunden; det varede en Stund før de kom, Veien
var lang og træls, Hestene, som trak Baaden fra
Stationen, bevægede fig stønnende og skridtviis gjen-
nem det løse Sand. in bliver der Liv paa Kysten.
Budskabet om Strandingen er allerede naaet op i
Byen. Kvinder og Børn komme tilsyne. Mændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
