Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Det blev silde før Steen Jversen kom tilbage.
Vibeke sad endnu i Mørke og stirrede ud efter ham,
hun kunde ikke begribe, hvorfor han tøvede saa
lcenge· Endelig goede Gaardhunden, hun kjendte
hans Skridt saa godt, tændte Lys og ilede ham
imøde, men standsede og vovede ikke at spørge Da
han traadte ind, stod Sorgen skrevet paa hans-
Pande.
»Te lo ad mig-« sagde han, ,,og der var fire
om det. Moster Margrete sad der med samt hendes
tykhovede Søn — Den Junkerl den Junker!« raabte
han rasende, og knyttede Haanden, »lad ham vogte
sig for at komme indenfor min Arm-3 Længde- Han
har slaaet efter mig med sin Pisk, Byrge Dam svoer
sig Djævelen i Vold paa, at han imorgen vilde have
sine Penge, ellers-· satte han mig ud af Gaarden, og
din Moder og hendes Søster og Faarehovedet
haanede mig, som de kunde bedst. — Den Gang
var kun til ringe Nytte.«
Om Natten laa Vibeke vaagen.
»Sover Du, Steen Jversen?« spurgte hun sagte.
»Ak nei, desværre det brænder i mit Hoved
som den gloende Ild; det er, som om det skulde
sprænges·«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
