Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
hagelige Jæger ikke lod sig tilsyne, for at hjælpe
ham op paa Hesten.
Samme Aften, henimod Mørkningen, kjørte en
lille Enspaendervogn ind i Steens Gaard; den
fremmede Jæger var Kudsk, og hjalp en Dame ned
af Sædet, hvorefter han bar hende ind i Stuen.
Vibeke kom dem imøde i Døren
»Moster! min egen, kjære- Mosterl« udbrød
hun og slyngede Armene om Vodils Hals, ,,det er
Dig der har frelst os, Dig, det Gode kommer fra,
nu som altid, ikke sandt, tilstaa det, — Du var
min første Tanke«
»Saa, det mener Dit-« svarede Bodil, idet hun
med Besvcer slæbte sig hen gjennem Gangen, og
støttede sig til sin Krykkestok ,,Ja vist var det mig.
—Naa! hvad sagde de? Byrge blev vel rasende?«
Vibeke saae forbavset paa hende, hun begreb
ikke ret det kolde og skadefro i denne Bodils første
Tanke. ,,Men vi da?« ytrede hun dæmpet.
»Ja, J blev jo glade, det kan jeg nok forstaa,
der var jo ingen anden end Moster Bodil til at
hjælpe Jer, det er jeg god nok til, — men hvordan
tog Fætter det, og hans tykke Dreng? det slog vist
ned i dem, hvad ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
