Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
Ydmygelse beholdt lidt af den tidligere Kjærlighed
tilbage, ——jeg tilgav ham aldrig, Du, — aldrig, men
i en lille Afkrog af mit Hjerte beholdt han dog et
Tilslugtssted Saadan ere vi Koinder· Jeg tænker
tidt,« vedblev hun med dirrende Læber-, og strøg de
magre Hænder ned over Vibekes Haar, —- ,,til Dig
kan jeg jo nok sige det, — din kloge Moder troer,
han har været et Lys i mit Liv, jeg derimod
troer, det er ham, der har gjort mig mere Ondt
end alle andre. Men er det værd at snakke om?
Det bliver ikke bedre derfor. —— Nu vil jeg hjem,
siig, han skal spænde for. — Jo vist! — jeg vil
hjem strax, og gjemme mig i min gamle Rede, mine
Øine ere saa uvante til det Sollys her, — Gud
bedre det! —— Jeg kan ikke lide at se Jeres Lykke-«
Termed forlod hun Vibeke
En Foraarsdag kom Bodil kjørende i sin lille
Enspcendervogn ind i Bvrge Dams Gaard, hvor
Palle just var i Færd med at fremtrylle nogle gyse-
lige Toner paa et sprukket Valdhorn
»Her har J mig,« sagde hun, »er Edele ovre hos
Jer idag? — ikke? saa sæt Dig paa din Hest, min
Dreng, og hent hende, hele Familien skal samles
her i Eftermiddag, jeg har noget at meddele Jer.«
Palle spilede sine tykke Øienbryn op.
16Iie
g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
