Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Derefter tog hun Afsked og forlod Gaarden.
Palle var saa forekommende selv at kjøre hende hjem.
Samme Efteraar komBodil i Besøg hos Edele
Knas. Det blev et slemt Veir, og Edele fik hende
overtalt til at tove hos sig Natten over. Næste
Formiddag efter Frokosten kom det Onde igjen, hun
sank tilbage i Lænestolen, stiv og ubevægelig oa
med lukkede Øine Edele bøiede sig ned, det var
ikke muligt, at hore Søsteren drage Aande.
»Deune Gang er det min Sandten Alvor-« sagde
hun til Palle, som endnu ikke var bleven færdig
med at spise. »Endelig har Vorherre da loft op
for hende.«
»Gud give, det var saa vel,« mumlede han for-
sigtig, »men hun er slem seiglivet, det gamle Skind!
—- Tro hende bare ikke for godt.«
Medens han talede, beticegedes Bodils ene
Oienlaag ligesom sidst, ganske lidt, blot saameget-
at hun kunde skimte Palle, der endnu skar sig et
Stykke af Stegen, og Edele, som blev staaende rolig
og ligegyldig midt paa Gulvet. Noget efter kom
hun til sig selv igjen, og forlangte at blive kjørt
hjem, hvilket ogsaa skete, trods Junkerens og Edeles
kjærlige Bønner om at hun dog skulde tove hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
