Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
mørke Plet frem, den ligner Frantz, saadan saae han
ud med det tykke, krøllede Haar, den Dag han
friede. — Naar det er rigtigt lyst, blive alle Snirkler
til knyttede Hænder, de true ad mig. Det er noget
Tosseri altsammeu, jeg veed det nok, men naar jeg
ligger længe og tænker paa et og det samme, bliver
jeg dog tilsidst bange.«
Hun trak Dynen op over Hovedet og hulkede
høit — ,,Gudfader fri Dig for et saadant Liv,«
hviskede hun lidt efter, »det har ikke været til Lykke
eller Glæde for nogen, ikke engang for mig selv,
naar jeg tænker ret efter. Jeg gav aldrig to Skil-
ling bort, Uden at faae fire igjen, derfor ligger jeg
nu her og pines tildode og spørger mig selv,
hvorfor jeg egenlig blev født —— J- de sidste tredive
Aar har jeg levet afFortiden, men hvor fortabt et
Menneske kan være, saa trænger det dog til lidt
mere end Mindet at holde af. Hvad græder Du
for? Du seer saa vist paa mit Ansigt, det siger
intet, det er kun en Maske, Du maa dybere ned-
mit Barn, dybere ned, for at finde noget. Det
Døde gjemmes under Jorden, det har ingenting
med Lys og Luft og Liv at bestille. Ræk mig din
Haand, gaa ikke bort, jeg er saa bange for at være
alene.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
