Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Saaledes blev hun ved, hurtig og i afbrudte
Sætninger, som om hun endnu havde meget at sige,
som om hun skriftede for sig selv, og søgte at give
de Syner Ord, der pinte og forfulgte hende.
Lidt efter Midnat laa den gamle Vaagekone
og sov i Lænestolen Lyset brændte døsigt og taaget,
Vibeke sad bøiet over Sengen, hun holdt Bodils
Haand i sin, hun folte, hvorledes denne magre og
skjælvende Haand paa engang drog sig sammen, og
derefter blev kold og klam. Bodil gispede efter
Luft, hcevede Hovedet og saae hen til det jern-
beslagne Skrin paa Bordet.
»Tere«3 Arv! deres Arv! — de længes efter
den,« hviskede hiin, »de blive vist glade alle Tre.«
Termed sank hun tilbage i Puderne, sukkede og dode
Næste Formiddag kom Palle kjørende med sin
Moder og Tante Han havde givet sit Ansigt et
hoist sorgmodigt og høitideligt Udtryk, hvilket dog
ikke hindrede ham i at vende sig om og hviske:
»Gaarden ber, den faaer nu jeg, det vil jeg
række Hals Paa. Her bliver min Sjæl noget at
tage fat i, for vi faae sat Skik paa den igjen.«
Da det jernbeflagne Skrin med høitidelig Alvor
blev aabnet og undersøgt, udstødte de tre Arvinger
et Skrig Ter laa ikke andet i det, end en sort
k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
