Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
paa Pladsen, stod Henning stille og gav sig til at
moralisere for ham:
»Lille Dreng maa ikke gjøre de smaa Fugle
Fortræd eller rive i Haarene paa den stakkels Hund,
saa bliver Vorherre vred; se, hvor venlig den logrer
ad ham; Dyrene er ogsaa Guds Skabning, — skal
kjønt holde meget af dem, saa vil det gaa ham
godt i Verden, — skal sige til sine Kammerater
derhenne, at de maa finde paa noget andet end at
trætte Hunden i Halen, saa gjør de det nok, —
saadan en fornuftig, lille Dreng! saadan en vel:
opdragen, rare, lille Dreng!«
Drengen begyndte med at le og vrænge Mund,
men der var noget mildt og blodt i den Gamles
Ord, som han lystrede, Hunden og Fuglene fik Lov
til at være iFred, Henning saae op efter Uhret
paa Nikolai og tog længere Skridt, for at indhente
den spildte Tid og komme præcis paa Kontoret.
»Fatter! lille Fatter maa rigtig inte tage saa-
meget Sukker til sin The. Vi skal hjælpe os med
det der er i Skaalen til paa Mandag, hvor kan
vi det, naar vi ikke spare mere?«
Saaledes talte en gammel Kone en Morgen-
stund, medens Henning sad ved Frokostbordet i den
lille Leilighed, han beboede oppe i Fiolstroede Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
