Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
»Jeg er fortabt l« stønnede han. »Der er intet
tilbage, — og Huusleiem Værten, imorgen — iover-
morgen, —- Fremtidenl —— Hvad vil hun sige, min
stakkels Hustru? — Nu sidder hun derhjemme og
venter paa mig, nn slibe de Knive og dække Bord.
— En Napoleonskage skulde jeg tage med til Barnet!
— Vi havde det dog saa godt i al vor Fattigdom;
nu maa jeg til at begynde forfra, og hvorpaa skal
jeg gamle Mand begynde? — Se!« vedblev han og
strakte sine Hænder iveiret, »min Arm er vissen og
mit Hoved træt, hvad duer jeg vel til? — Saa-
længe man er ung og stærk, er det feigt at være
bange, men naar Haanden skjælver og Øiet blændes,
gjælder det om at holde sig oven Vande. —— »De
er en ældre Mand, Hr. Henningl« Ja, Excellence!
vistnok ældre, siden Deres Kontorer har benyttet
min Tjeneste saalænge — Der er intet, slet intet
mere tilbage for mig — uden Døden — Men saa
de Andre!«
Til dem vendte han altid tilbage, hans Hoved
sank ned paa Brystet i en stille og dyb Fortvivlelse
Han saae saa langt ind i Ulykken, hvergang han
tænkte paa de Andre.
Klokken slog ovre i Kirken, det faldende Løv-
dryssede ned omkring ham, lidt borte bugtede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
