Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har vist betænkt sig paa noget Stort, da han tog
fat paa at lave ham.
»Ja, hvad bryder jeg mig om alt dette?«
svarede Lea med en koket Bevægelse, og gik ned i
Lee, hvor Salomon havde stillet sig, med begge
Armene støttet paa thffet og Hagen hvilende i
Hænderne, uafbrudt stirrende paa hende.
»Er Han nu rigtig glad, fordi Han har faaet
os ombord ?« spurgte hun, idet hun indhyllede ham
i et Blik, som bragte ham til at sænke sit.
»Naadal glad,« gjentog han med sin dybe og
troskyldige Stemme, »De er jo kommen her imellem
os som en lille Guds Engel i de hvide Skyer.
Jeg sagde det forgangen, — jeg sagde, at det var
et lykkeligt Varsel for Jonge Barttabas. Se
kun ad.«
Lea smilede, hun holdt sig selv fuldstændig
overbevist om, at Manden havde Ret; hun var
baade en Engel og et lykkeligt Varsel for Reisen·
»Jeg gaaer ikke ned til Middag,« forsikrede
hun, da hun atter havde taget Plads hos Moderen
paa Tigerskindet, og ladet Slavinden stille hendes
Puder tilrette. »Jeg bliver heroppe hele Dagen,
ogsaa den hele Aften, maaske Natten med. Jeg
morer mig saa godt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
