Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
lidt ad Gangen, som vi før bleve enige om. Tset
lod saa kjærligt og blødt, alt hvad hun sagde, den
søde Mainal medens hun laa halv begravet i sine
Atlaskeszpudey som et Barn i en Vugge.
»Gndbevares! hvor de Haier faaer dem en
mægtig Frokost idag,« bemærkede Gorni·
Lea sendte ham et rasende Blik. »Havde jeg
Dig blot hjemme,« sagde hiin. »Du skulde rigtig-
nok komme til at lide, og hvor jeg skulde drage
dine Pinsler nd·«
«»Der er lang Vei til hjemme,« svarede Gorm
og stak Tungen ind under Kinden, saa den dannede
en stor Bille.
Lidt efter vedblev hun: Papa havde elleve
store Plantager liggende omkring Madras» de der
vare Byen nærmest og som Mama pleiede at vælge
til Sommerophold, sorvandlede hun efterhaanden
til Lyststeder, hvis Udbytte blev lidet eller intet.
Opsynsnnrndenes sammentrængte Huse lod hnn
forsvinde for en pragtfnld Herskabsbygning, Sukker-
mollerne maatte vige Pladsen for hendes Blomster-
huse og Pavilloner, Rismarkerne og Kasseplant-
ningen bleve til Busketter, Palmelnnde og Rosen-
haver. Papa fandt alle hendes Jndfald for-
træffelige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
