Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun saae lidt paa ham, gjorde et Kast med
Hovedet og smilede: Naar De vidste, hvorofte jeg
har hørt dette. Fra jeg var en lille 81sige, fortalte
alle vore unge Herrer mig bestandig det samme
De kunde ikke undvære Synet af mig, de maatte
absolut do og begraves, naar jeg forlod dem, —-
maerkvcerdigt nok, ere de alligevel blevne ved at
leve ret godt allesammen. — Videre! hvad skete
saa mere efter det ulyksalige Bal? De slap ved,
at jeg var nydelig og bedaarende De skal ikke
skaane mig.
Jeg glemte alt omkring mig. De kaldte paa
mig hjemme, jeg hørte det ikke, min Fader dode,
jeg sorgede ikke-, jeg havde kun een Tanke, eet
Maal: at faae Dem at se igjen. Jeg søgte Dem
paa Spadseregangene, i Selskaberne, i Butikerne,
jeg kjendte Deres Palankin i lang Frastand, mis-
undte Deres Slaver, tilbragte Nætterne udenfor
Deres Vinduer, kyssede Dørgrebet, som Deres
Haand havde berørt, og var dog saa bange for at
De skulde saae mig at se. Jeg krøb i Skjul, naar
De kom, De maatte ikke vide eller ane noget, hele
min Tilværelse var Dem jo ubekjendt.
Store Barn! sagde hun spottende, som om jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
