Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
samme, der hvilede noget træt, noget mvrkt og for-
stemt over ham, som jeg ikke havde mærket tid-
ligere, hans Øine sogte ikke længer saa uafbrudt
det samme Maal. Hvem var det da, de speidede
efter, hvorpaa gik han og grundede? Aa, det
anede jeg ogsaa længe for nogen Anden, mig kan
jo Ingen skuffe
Den lille Zoe var endnu bestandig Page og
havde forstaaet at befceste sig i sin Herskerindess
Gunst. Det var yderst sjelden, man horte hende
tlynke rinder Pisken, jeg mindes heller ingen af
alle vore Slaver, hverken for eller senere, som
Mama bar saameget over med. Hun havde lovet
det lille Væsen sex Maaneder at leve i, og be-
nyttede hende nu allerede i elleve·
Saa komme vi da til Slutningen og til det
meest overraskende af vore Komtessers vidtløftige
Historie: — Mama gabede, det vil sige, hun kje-
dede sig. Denne lille, glødende Natur kunde kun
leve i Flammer, og hun fandt, at det blev livligt
omkring hende. En Dag havde hun været yderst
tavs og tankefuld, hun lod sig ikke se til Frokost,
ved Middagstid laa hun endnu i Morgenkjole i sin
Hængekoie og uden at ville svare paa mine Spørgs-
maal. Henimod Aften ringede hun heftigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
