Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
gjentagende. Det forstod vi alle; der var Uveir i
Luften. Jan kom ilende ind. Mama lod ham
træde nærmere, reiste sig overende og betragtede
ham nogle Øieblikke skarpt og forskende, for hun
talede:
Jeg er meget misfornoiet med Dig, begyndte
hun endelig: Du morer mig ikke mere, Du bliver
bleg og mager, leer ikke som før, synger ikke og
jubler ikke. Hvorledes skal det ende? — Du kom
og tiggede om Lov til at faae mig at se, til blot
at indaande den samme Luft som jeg, saa havde
Du ikke flere Ønsker her i denne Verden. Jeg gav
langt mere end Du bad om; den Lykke, Du nyder,
er der Tusinde, som vil misunde Dig, endda gaaer
Du og hænger med Hovedet og seer ynkelig ud,
hvad fattes Du? tal! tal strax, skjnl intet, det
raader jeg Dig til, jeg vil kjende dine loiiligste
Tanker.
Jan.stod umaadelig forlegen under denne bru-
sende Hagelbygez hans Stemme var usikker, lav og
rystende, da han begyndte at tale. Taarerne lob
ned ad Kinderne paa det store Menneske, det var
ikke muligt at forstaa de afbrudte Sætninger, han
kom frem med. Mamas fine Øienbryn trak sig
tættere sammen, hun trommede utaalmodig med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
