Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
at leve, min egen lille Unge! —- Jan, Slyngel!
herind. — Der, Dn kan tage hende, Du skal faae
Lov at beholde hende, jeg gifter Jer sammen, strax,
endnu i denne Aften! — Er det saa godt, er J
saa glade?—— Men vcer god mod hende, det raader
jeg Dig til, hører jeg hende nogensinde ytre det,
der ligner en Klage, skal Du faae med mig at be-
stille. — Papir! en Pen! jeg vil skrive dit Fribreo,
Du Søde! — Naa, lad mig være, J kvcele mig jo
med jeres Kjærtegn! — kys ogsaa den anden Fod,
saa, det er nok, ikke mere, vil han strax høre, hvad
jeg siger! — J har dog bedraget mig begge To.
— Hun ringede heftigt: — Bud efter Papa, han
skal komme herop. Bud efter Præstens iaften Bryllup,
saa tage J ud til Plantagen Godthaab, der skal J
bo, Du som Opsynsmand, Foged, hvad Du selv
vil, hun som din Madame
De laa for hendes Fødder, de kyssede Stammen
af hendes Kjole. Zoe strakte Hænderne iveiret, han
foldede sine, som om han bad, men sagde forresten
ikke et eneste Ord, det var kun hans deilige Øine,
der talede, Du kan ogsaa tro, de talede. — Zoe
sprang iveiret, det kyste, det lille, blide Ansigt af s
en usigelig Lykke. Jeg faaer Lov til at gaa i andre
Klæder, jublede hun, jeg skal ikke mere bære denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
