Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
vi da en Masse Mennesker hos os. Zoe blev na-
turligviis Centrum i hele Kredsen, Pagen var for-
svunden for en nydelig, lille Dame, klædt i en
blændende Pragt; hun smilede og lo til alle, gik
omkring som i Drømme, sank ned for Mamas
Fødder, omklamrede hendes Knæ og krtsllede hendes
Kniplingskjole; det var Livet, det var et saa stort
Overmaal af Lyksalighed, der pludselig blev givet
hende tilbage efter femten Maaneders Dødsangest,
at hun behøvede Tid til at tro derpaa. Residenten
mødte punktlig, Mama befalede jo over ham lige-
som over alle de andre, hun lo kun ad Præstens
Betænkeligheder, Parret blev viet og kjørte ud til
Plantagen sammen lidt før Midnat i en af vore
smukkeste Ekvipager«to Negre med tændte Fakler
rede foran Vognen.
Saa om Natten, da jeg ligger i min bedste
Søvn, hører jeg det rumstere ovre i Mamas Væ-
relse, Portieren blev revet tilside og hun kom ind,
ligbleg, med et Lys i den ene Haand, Slæbet af
sin hvide Natkjole i den anden. Jeg foer iveiret
og spurgte, hvad der var paafærde.
Der skal øieblikkeligt sendessBud efter Zoel
raabte hun, Barnet maa komme tilbage, jeg for-
tryder alt, hvad jeg har gjort, jeg kan ikke tænke
r——ssss—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
