Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
greb hende, hun havde ikke mere noget Billede,
ingen Tanke at stille frem mod denne morke og
trostlose Virkelighed
Endelig gryede det ad Dag igjen, og Mor-
genen kom, klani og taaget. Det dryppede ned
fra de vaade Grene, da de atter begave sig paa
Vandring Stien var opblodt, Foden gled i Leret
og det fugtige Mos, Vinden sukkede og Skyerne
dreve tunge og blygraa hen over Treewppene
»Nn kan jeg ikke 1nere,« sagde Lea fortvivlet,
idet hun skjulte sit Ansigt med Hænderne og brast
i Graad.
Salomon standsede »Saa hvile vi lidt,« sagde
han. »Derhenne bliver Veien bredere. Vi kan ikke
have saa langt tilbage.« — Han anede neppe,
hvor hurtig denne Formodning skulde bekræfte sig-
Gorm entrede imidlertid op i et Tree, hvis
mægtige Grene bredte sig ind over Stien som en
Solskjaerm Medens Lea lod sig trøste af Salomon,
havde han faaet Øie paa nogle hoist tillokkende
Frugter oppe i Toppen, som han nødvendig maatte
stifte Bekjendtskab med. Pludselig gjorde han Tegn
ned til Styrinanden og udbrod:
»Det lugter saa brændt heroppe, der maa vist
voere Nogen, som gjør Jld paa i Nærheden.«
12–
c....- s ·« —
se
- k»
— ————· «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
