Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——»—v—« A-,..-
210
»Naar den Dag kommer-, skal Tn hore med til
min Ekvipage.« «
»Jeg ogsaa!« hviskede en mat Røst oppe fra
Vaaren, og Salomon strakte en rystende Haand ud
imod ham.
Gorm hylede af Glæde, det var den forste be-
vidste Livsytring fra Salomons Side. Peder lo.
»50n ogsaa!« gjentog han og trykkede Styr-
mandens Haand. »Forst, min Gut, maa vi dog se,
at faae Dig stablet paa Benene igjen, det andet
venter nok imedens-;«
Saaledes modtes de To første Gang. Fra det
Øieblik, Salomon fik sin Bevidsthed tilbage, laa han
og stirrede paa Peder og saae ogsaa den fremmede
Mands forskende Øine hvile paa sig. En ukjendt
Magt syntes at drage dem til hinanden, det var
som om de anede, hvor stor Betydning den Enes
Skjæbne i Fremtiden vilde faae paa den Anden.
Otte Dage senere sad den Syge og splidsede Tov
oppe under Solseilet paa det danske Skib, hvis
Kapitain havde givet ham og Drengen Lov til at
følge med til Europa. Hans hentoerede Skikkelse
saae endnu høist ynkelig ud, af og til sank Hæn-
derne ned mod Tooet, han arbeidede paa, og naar
han tabte Mærlespiret, maatte han vente, til Gorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
