Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Tugtelsen endnu mere havde rammet Sjælen end
Legemet
Alt dette fik Salomon Indtryk af ved det
første Blik, maaske fattede hun noget af den Medvirk,
han følte, medens han syntes at lede efter Ord.
Hun brast i Graad, skjulte sit Hoved ved hans
Bryst og Udbred: »Ja, se kun paa mig, jeg sor:
staaer Dig nok. Er det ikke forfærdeligt, hvad de
have gjort mig tit? men Dn aner dog endnn ikke
alt, det er langt rædsom1nere end Du kan forestille
Tig. — De slæbte mig bort den Dag, Du blev
overvældet, de mishandlede mig, tilstede mig bort
fra den Ene til den Anden, nn tilhører jeg Fyrsten
af Candy, jeg, Lea van Pimpersoell — kan der
tænkes en mere grusom Ulykke ?«
Hun fortsatte denne Skildring under en kramp-
agtig Hulken, hendes Stemme, som tidligere havde
forekommet ham saa blød, næsten kjærtegnende, var
bleven skarp og haard og bitter, hnn vred sine
Hænder-, glattede lidt paa det kostbare Slot, og
drog ham med hen til Bærestolen, hvor hun tog
Plads-, for at nndgaa de brændende Solstraaler.
«Hvorfor paakaldte De ikke Hjælp nede fra
Faktorierne?« spurgte han.
»Hjælp!«"gjentog hnn heftig, »hvad skulde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
