Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
»Det var da Satans til Forhyring!« udbrod
han, »kortere Togt har jeg min Salighed aldrig
været ude paa»i mine Levedage. — Farvel herinde.«
Den Næste, Skrioeren bragte, oar en høi,
smalskuldret Person med lange, sorte Haar, redte
ned i en Spids iPanden, smaa, skrede Øine og
paa den ene Side af Hagen en frenttrcedende
Vorte, som ikke lod sig rage, hvorfor der i Tidens
Længde var groet en lille Busk Skcrg omkring den.
Hans Kindbeen vare i en uafladelig Bevægelse-,
som om han tyggede Tobak, og ned ad Mund-
vigene bekræftede to niorkebrune Skygger denne
Formodning Jdet han traadte ind, hilste han-
svingende sin bredskyggede Hat frem og tilbage og
udbrod: ,,Beder ydmygft om Pardon og Henftillelse
for det Biest, Skolemefteren, han skulde op og synge
for Stoffer Nalfs Lig, saa kunde jeg ikke faae
Kjolen tillaans før nu, hvorudooer jeg kommer en
Firtel forsilde."
Lovendal gjentog sit tidligere Spørgsmaal, om
Manden var Skipper og kjendte Farvandet.
»Det kan Deres Hoihed lide paa, ud og ind
som min Pengepung — Om Forladelfel« —- Med
disse Ord gjorde han et langt Sideskridt hen mod
Kaminpladen, holdt sirligt Haanden foran Munden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
