Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O g sa a en K jæ rlig h e d s h is to rie . 31
vred, fordi jeg er Din Kjæreste, og det er da i
Grunden heller ikke saa underligt! Somme Tider
synes jeg selv, at det vel næsten er Synd af mig
at slæbe Dig ned i Lille-Ivongensgade med den
fine Opdragelse, Du liar faaet.«
Hun svarede ikke, trykkede blot hans Haand
fast i sin.
Men Moderen glædede sig over, at hans Besug
blev sjældnere. Hun tænkte i sit stille Sind, at
det dog maaske drev over, og var ganske paa det
rene med sig selv om, at hun vilde glæde sig den
Dag, Forlovelsen gik overstyr. Rigtignok stod
Brylluppet for Doren, og hun sagde ofte til sig
selv, at det vel i Grunden var Synd mod Johanne
at onske et Brud; men hun kunde ikke rigtig tro
paa hendes Tilbøjelighed for Urtekræmmeren og
frygtede for, at han mere og mere skulde drage
hende ned i sin Tankegang.
Da fik hun uventet en allieret: Onkel Peter
gjæstede Adjunktens.
Overraskelsen var stor. Det var saa omtrent
en halv Snes Aar siden, han sidst havde besogt
sin Søster, og han havde aldrig vist Familien det
ringeste Spor af Interesse. Der maatte da være
noget overordentligt paa Færde, naar han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
