Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 E t Æ v e n ty r i K lo s te re t.
Men det er ogsaa vist, at Grevinden pludselig
blev grumme melankolsk og ganske trak sig til-
bage fra Verden; ingen Gjæst saas mere i Gaar-
dens smukke Sale, Springvandet i Haven sendte
aldrig mere sine Straaler op i Solskinnet, og den
lange Lindealle, der havde set saa megen Ung-
dom og Skjønhed fjase i sin Skygge, gjenlød nu
kun af Gartnerens tunge, slæbende Træskotrin.
Kun syv og tyve Aar gammel døde den naadige
Frue, og da man aabnede Testamentet, blev hun
forbandet i sin Grav af alle de forventningsfulde
Arvinger, der havde indfundet sig fra nær og fjærn.
Hun havde nemlig bestemt, at Herregaarden skulde
indrettes til et Kloster for »tredive gamle, dydsirede
Jomfruer af adelig Slægt«, som der for Resten af
af deres Dage i et venligt Asyl skulde finde Lønnen
for deres Dyd allerede her paa Jorden.
Og de tredive aldrende Klosterfrøkner havde
det i alle Maader godt paa den gamle Gaard.
Kun var der en mærkværdig Bestemmelse i
Fundatsen, som tit og mange Gange voldte dem Sorg.
Stifterinden havde nemlig — formodentlig i Erkjen-
delse af Menneskenes Skrøbelighed — forordnet, at
Damerne kun én Gang hvert Aar og da kun i otte
Dage maatte forlade deres Hjem. Vistnok har dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
