Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GO E t Æ v e n ty r i K lo s te re t.
mødte en af Frøkenerne, og opførte sig i det kele
saa nonchalent, at alle vare enige om hans Uvær-
dighed til det fornemme Navn, han bar.
Naturligvis voxede derved Sympathien for de
unge, hvis Fremtidshaab denne lidet tiltalende Per-
son antoges at ville knuse. Hvad der egentlig
foregik i Tante Liljencrons Lønkammer, kunde man
kun formode, og de vildeste Rygter tløj fra Gemak
til Gemak; Spørgsmaalet om, hvad Enden vilde
blive, rugede som en truende Sfinx over Klosteret.
Hanna Jentzen var svunden ind til en Skygge,
med den dybeste Kummer malet i sit Ansigt li-
stede hun sig omkriug, og ikke engang den Energi,
hvormed alle de fødte toge hendes Parti, syntes
at kunne bringe hende Trøst, nu da der var al
Udsigt til, at hendes skjønne Plan skulde ryge i
Lyset. Naar hun mødte sin fordums Veninde, fik
hun et nedladende: »God Morgen, Frøken Jent-
zen!« eller et forbavset: »Ih, er De der min bedste!«
Bemærkninger, hvis kolde Tone skar den gamle
Dame i Hjærtet og fik hende til nervøst at fare
sammen.
Nej, Tante Hanna havde ganske tabt Hovedet;
men det havde de andre Klosterfrøkener ikke.
Deres Sympathi for det unge Par var ikke af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
