Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 D e n h a n e lsk e d e og d e n h a n æ g te d e .
»Jeg rydder lidt op, Gertrud. Synes Du ikke,
det kan behøves?«
Gertrud lo muntert.
»Det bliver dejligt! Saa skal vi snart faa
Haven lige saa pæn som i gamle Dage. Kom, lad
mig hjælpe Dig!«
Og det friske, rødmussede, attenaars Pigebarn
tog Skuffejærnet fra Hans og gjorde kejtede An-
strængelser for at komme Ukrudtet til Livs. Han
lo hende ud, og hun lo med. Men paa én Gang
holdt hun inde og saa forskrækket hen paa ham.
»Det gaar bestemt ikke an, Hans! hvad vil
Kapellanen sige?«
Ærgerlig tog Hans Jærnet og gav sig uden
at sige et Ord til at skuffe videre.
»Han holder paa, at alt skal blive i Natur-
standen«, vedblev Gertrud.
»En rar Theori for en Præst«, bemærkede
Hans tørt og arbejdede ufortrødent videre.
»Ja, men Hans! Amalie holder med Kapel-
lanen. «
Han holdt inde og saa mistroisk paa Gertrud.
»Det gjør hun rigtignok! De have saa mange
Gange talt om den Ting«, forsikrede hun.
»Men det er jo det bare Vrøvl«, sagde Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
