Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D e n h a n e ls k e d e o g d e n h a n æ g te d e . 8 7
gnaven. »Hvor kan dog den tossede Kapellan
sætte liende saadant noget i Hovedet!«
»Aa, hvad det angaar, saa kan han saa om-
trent faa hende, til hvad det skal være. Ved Du
hvad, Hans, der kunde blive et brillant Par af
de to! Jeg tror ved Gud, han tager hende en
skjøn Dag!«
Gertrud lo saa voldsomt af denne Idé, at
hun slet ikke lagde Mærke tilKnudsens forstyrrede
Udseende.
»Tror Du virkelig det, Gertrud?«
»Ja, hvorfor ikke? De passe jo godt sammen,
og han er saamæn et skikkeligt Menneske. Men
Herregud, Hans, hvad gaar der dog af Dig?«
Hans svarede ikke et Ord, men vendte Gertrud
Ryggen og gik ned ad Nøddegangen. Forundret
saa hun efter ham.
»Hvad mon der dog gaar af ham?« tænkte
hun. »Skulde han være — « og saa lo det muntre
Pigebarn, saa Taarerne trillede hende ned ad Kin-
derne. Paa én Gang blev hun ganske alvorlig og
saa eftertænksom hen for sig; men lidt efter ry-
stede hun paa Hovedet, saa de lange, brune Flæt-
ninger dansede paa hendes Ryg, trallede en mun-
ter Sang og løb op imod Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
