Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D e n h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g te d e . 9 7
II.
Kapellanen var gnaven. Han havde haft en
lang Samtale med Amalie og af hende faaet en
Kommission, der var ham i højste Grad ubehagelig.
I de otte Dage, der vare gaaede siden Hans Knudsens
uheldige Frieri, havde hun med Utaalmodighed
ventet paa yderligere Tilnærmelser fra Kapellanens
Side; det gik hende ikke nær hurtig nok. Hans
spaserede omkring i stille, dyb Fortvivlelse, og hun
begyndte for Alvor at tænke paa, om hun ikke
skulde nærme sig ham igjen, da hendes gejstlige
Tilbeder syntes at betænke sig. Da fik hun en
Idé, som ikke var saa gal endda, og hun bragte
den strax til Udførelse. Hun fortalte Kapellanen
den hele Historie og fortalte den paa en saadan
Maade, at han ikke rigtig kunde blive klog paa,
hvor vidt hun i Grunden holdt af Landmaaleren
eller ej. Hun sagde grædende, at det var hende
umuligt længer at se paa hendes Barndomsvens
sorte Fortvivlelse og bad sluttelig ham — Kapellanen
— der var saa vant til at trøste og raade de
sorgfulde, tale med Hans. Der var ikke noget at
gjøre ved den Ting, Kapellanen maatte til det, men
han var inderlig kjed af det; thi dels holdt han
ikke synderlig af Knudsen, og dels tvang den Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
