Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 D e n h a n e lsk e d e og d en h a n æ g te d e .
og naar Bønderne søgte Trøst og Raad hos deres
Sjælesørger, gjorde deres Tillid ham stor i hans
egne øjne. Men naar Præstekjolen hang i Skabet,
og han sad alene i sin Stue, overvældedes han
stundom af Bevidstheden om sin egen Intethed, fik
Kvalme og blev i daarligt Humør.
Han kunde ikke være ene, og skulde hans
Hustru gjøre ham lykkelig, maatte hun netop se
det i ham, som han burde være og evig og al Tid
fortælle ham det. Og kunde Amalie ikke det?
Hun gik ind paa alle hans Ideer og beundrede
ham i stort og smaat. Han kjendte ikke nogen
bedre Tilhørerinde, og hun var ikke klog nok til
til at kige ham i Kortene. Hun forstod hans
Nervesygdom bedre end nogen af alle de Læger,
han havde konsuleret, og af lutter Sympatlii fik
hun den samme »Forkjølelse paa Nerverne«, hvoraf
han selv led.
Kapellanen rejste sig og gik hjemad. Det
var slaaet fast: han vilde lægge sit Hjerte for
hendes Fødder og tvivlede ikke paa, at hun vilde
tage mod hans Tilbud. Saaledes besluttede disse
to Mennesker at søge Skjul bag hinandens Ryg
for sig selv, og de vilde upaatvivlelig kunne spille
Partiet til Ende til gjensidig Fornøjelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
