Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den han elskede og den han ægtede.
Afsked med sine Venner og reiste op til Aalborg
for at begynde sin nye Virksomhed.
Der var én i Præstegaarden, som var bedrøvet,
da han rejste, og det var Gjertrud. Hun græd en
en halv Timestid paa sit Kammer, da Vognen var
kjørt. Hun havde al Tid holdt meget af Hans, hvis
sunde, harmoniske Natur passede saa godt til hendes
egen. De havde mangen god Gang let og gjort
Kommers sammen — rigtignok ikke i den sidste
Tid, da han havde været saa gnaven og tvær.
Amalie læste og grubliserede, Kapellanen grub-
liserede, og Præsten studerede; ene Gjertrud tløj
omkring som en overgiven Spurv mellem værdige
Traner. Hvor havde hun da ikke været glad, den
Gang Hans Knudsen kom! Han var altid i godt
Humør som hun selv; han løb med hende i Heden
for at plukke Lyng, han sang med hende — aa,
de havde saa tit om Aftenen sunget den lille
vemodige Sang, hun havde lært af sin Moder. Og
Gjertrud nynnede sagte:
Du fagre Rose i Skoven,
O læg Dit Blus paa min blege Kind!
Den Ynde, Du fik fra oven,
Den spredes dog snart for den vilde Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
