Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 0 8 D en h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g te d e .
det ved, der var en Efterskrift til hvert eneste Brev.
Det var da i Grunden underligt, at han aldrig
havde tænkt over det før! Længe sad han og
spekulerede over dette Fænomen, drog saa et dybt
Suk og lagde Brevene i Skuffen. Med han glemte
mod Sædvane at lukke den af, og da han stod i
sit Sovekammer, trak han en Kommodeskuffe ud
og gav sig til at tælle sine Uldtrøjer. Der var
kun fem. Han huskede godt, hvordan hans Vasker-
kone i Kjøbenhavn havde stjaalet den ene, men
først i Aften gik det op for ham, hvor nedrig hun
havde baaret sig ad.
Næste Dag lukkede hans Knudsen sin Dør af
og kjørte til Stationen. Han vilde til Præstegaarden,
og efter nogle Timers trættende Jærnbanekjørsel
vandrede han hen mod de høje Hedebakker, der
skjulte hans Barndomshjem bag deres mørkebrune
Toppe. Det var blevet Efteraar, og Vinden ruskede
ublidt i Lyngtoppene, men Vind og Vejr generede
ham ikke; han traskede trøstig af Sted og satte
Stokken haardt i Jorden.
Hvad vilde han egentlig i Præstegaarden? Det
vidste han vel næppe selv — jo! han vilde høre,
naar Amalie og Kapellanen skulde have Bryllup.
Og saa vilde han høre Gjertrud le; og takke hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
