Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 D e n h a n e lsk e d e o g d en h a n æ g te d e .
»Gjertrud!« raabte Hans, da Sangen var til
Ende, og som en Pil fløj han ned ad Højen.
Naa, der blev spurgt, og der blev svaret! De
to satte sig ned i Lyngen og talte længe med hin-
anden, men da Aftenen var mørk, og Vinden sang
og susede, er det aldrig blevet opklaret, hvad de
talte om. Dog maa Samtalen vel sagtens have
haft et Resultat; thi da de langt om længe gik
hjem mod Præstegaarden, havde Hans slynget sin
Arm om Gjertruds Liv.
Et var der imidlertid, som endnu tyngede paa
den ærlige Landmaalers Hjerte, og det fik om-
sider Luft.
»Vil Du nu ogsaa tage mig, som jeg er,
Gjertrud? Du ved jo, at jeg har holdt grumme
meget af Amalie, og jeg er ikke vis paa, om jeg
ikke holder lidt af hende endnu.«
Gjertrud saa prøvende paa sin Kjæreste, og
saa begyndte hun paa en ordentlig Katekisation.
Om han hellere vilde være sammen med hende
end med Amalie?
Jo, det vilde han.
Om han glædede sig til, hun skulde styre
hans Hus?
Jo, det gjorde han da nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>