Det gamle Norge i billeder og tekst / 15 (1910) Author: Ole Andreas Øverland With: John William Edy Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Planer til en «Malerisk reise igjennem Norge» i den dansk-norske unions dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BREKKE

literære løpebane som økonomisk og land
økonomisk forfatter og fra et opnold i grev*
skaperne sommeren 1790 leverte han ogsaa
skildringer i form av breve, der maa være
bestemte til at ind^aa i det planlagte verk.
De er 8 i tallet og har som fællesdatum
Fredriksværn 10. juni 1790. I mere frem*
rykket alder har Olufsen karakterisert sine
skildringer som poetiske utgydelser fra sin
BVXrmeriBl<e ungdomstid. I vore dage vilcle
man kalde dem gode, stemningsrike turist*
skisser. Allerede det første syn av Norge
utenfor indløpet av Staværn maa ha grepet
ham sterkt: «Man nar ofte anmerket Norges
frygtelige udseende fra søsiden, og det med
rette. Man synes, som Suhm siger, at se
ruinerne af en ødelagt verden eller udkastet
til en ny. Nøgne og steile klipper omgive
landet overalt. Disse klipper ere «er, der
danne mange tusinde navne og en sam*
menhængende kjæde af naturlige forskans*
ninger langs kysterne. Deres graa farve og
skummet af bølgerne, der bryde sig paa
klippernes sider, giver et særdeles trist syn.
Dog varer dette ikke længe. Igiennem et
trangt indløb mellem truende fielde seilede
vi ind i Staværns havn, og Btrax var scenen
forandret. Egnens øde og skrækkelige ud*
seende tåger af. Man ser Staværn ved
foden af nogle ikke meget nsie iielde.
Længer mod norden slutter LaurviF ud
sigten over en bred fjord. Egnen er allerede
norsk. Graa klipper hæve sig opover hver*
andre. Mange af dem er skiulte af fyr og
gran, men en del af dem er nøgne.» Og
denne stemning holder sig, saasnart han
sætter foten paa norsk grund og foretar
en ensom fjeldvandring mellem klipperne
utenfor Staværn: «For mig maatte synet
af disse uhyre evige AranitmaBBer være li^e
saa nvt som henrivende. Det Fik mig som
den vilde, der ikke kiendte stene. Hver
kløft i fieldet, hver naturlig grotte, hver
l)«iAninF af iieldetB overtlade var mig kiser
og skiøn, men det næste øieblik viste mig
strax noget skiønnere. Jeg glædede mig hver
gang jeg i den virkelige fieldegn, hvori jeg
omvankede, fandt en gienstand, der nogen*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>