Det gamle Norge i billeder og tekst / 24 (1910) Author: Ole Andreas Øverland With: John William Edy Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. John William Edys reise i det søndenfjeldske Norge sommeren 1800

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bud om, at den livstrætte kvinde under
sit ophold her brøt med de rousseauske
idealer og tidens revolutionære teorier.
«Det er saare godt,» skriver hun saaledes
et sted, hvor hun er inde paa den norske
bondes mangel paa økonomisk sans, «at
menneskene i lang tid ikke staar stort høiere
end dyrene; ti ellers vilde den største del
av jorden aldrig være blit gjort beboelig,
fordi det er menneskenes taalmodige ar*
ker jeg, ligner Norges vilde sceneri. Jeg
er henrykt over de romantiske utsigter, jeg
hver dag ser, mens jeg forfriskes i den
reneste luft, og jeg føler mig tiltrukket av
disse menneskers ukunstlete væsen ; men der
er dog intet som trætter saa snart som ens*
formig ukunstlethet. Jeg er derfor næsten
viss paa, at jeg ikke i længden kunde trives
her, saa langt borte fra de lande, hvor men*
neskeslegten er saa langt videre fremme i

VATERLANDS BRO

l?eide, som rilot sslier et lever)re»d, der srem
krinFer alt, nvad der korslc^nner livet, saa
at der blir anledning til at dvrl<e de dunster
0F videnslcaper, som lskter mennesket saa^
ne»it over dets f«rste tilstand. nar aldrig
tsenl<t saa dypt over de kordele, som koljer
med den menneskelige Kunstrlid, som ekterat
kom til Verden denover, ser
menneskets naand til sin utvikling, o^
da dette arbeide naturligvis utvikler de
evner nan bruker, var det kvsisk umulig
kor nam at bli staaende i gvldne
enioldignets-tidsalder^» Og nun lortsZetter
sin bekendelse, Hom i samtiden maa N2^
tat sig ut som det reneste kjetteri: «De
nar sandsvnligvis g^ort lignende iagttagelser
i Amerika, nvor landets kvsiognomi, tZen
al viden, ukuldkommen som den end er og
ikke nok kor den tZenkende s^Xl. be
gvnder alt at IZenges ekter at kaa ne»re, nvor
ledes det staar til i England og Frankrike.
tanker klyver kra denne uteirken til
verdens kultiverte kredser, indtil nusker
paa deres laster og lvter, da tyr md
i skogene, men tinder det nødvendig at
komme ut ig^en, kor ikke at tape avsvne
den visdom og dyd, som nenrvkker mig.»
berker vi saaledes i den engelske dames
reiseskildring intet til den glidende begei
string kor k^eldboerne og k^eldnaturen, som
og nans tilnXNgere stillet sig til
opgave at tolke, legger nun paa den anden
side intet dslgsmaal paa, nvor tiltalt nun nar
ke»lt sig av den middelstandski^sse nun trak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>