Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Jeg gik saa tidt til disse Klippestene - Hvor Alt er taust! Hvert Blad, hver løvrig Ranke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg gik saa tidt til disse Klippestene.
Jeg gik saa tidt til disse Klippestene,
Ned ad hvis Muur de kolde Kilder skylle,
Hvis Krat og Ranke Vandreren indhylle;
Der var en Ro, en Fred — jeg var alene.
Der hang saa runde Bær paa alle Grene;
Der var, mit Blik og Øre at fortrylle,
Af Farver og af Dust og Lyd en Fylde;
Der var en Ro, en Fred — jeg var alene.
Og endnu tidt mig Eensomheden savner
Og trykker dybt i sine brune Skygger;
Men Ro og Fred er ikke meer at finde.
Den fulde, hele Eensomhed jeg savner,
Thi jeg er selv ei fuldt og heelt derinde,
Nu hos en Anden halvt mit Hjerte bygger.
1825.
Hvor Alt er taust! Hvert Blad, hver løvrig Ranke.
Hvor Alt er taust! Hvert Blad, hver løvrig Ranke,
Som kaad og overgiven før sig snoede
Omkring de smekkre Stammer, hvor de groede,
Til melankolske Hvælvinger sig sanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
