Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Hvor Alt er taust! Hvert Blad, hver løvrig Ranke - Ludvig Fischer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dorsk flyder Aaen hen, den dunkelblanke.
Hvor øde, hvor den gamle Ridder boede,
Hvor skummelt, hvor hans Seng og Lampe stode!
Jeg hører kun mit eget Hjerte banke —
Kun Duggens Fald i Havens Buegange —
Et Gisp af Fisken i de stille Damme —
En sagte Lyd af Hængeaskens Grene.
Her var jeg blevet, reentud sagt, lidt bange,
Hvis jeg sad eensom ved den mørke Stamme;
Men, Elskte, jeg er aldrig meer alene.
1825.
Vent ham ei længer, du Danmarks friske, yndige Sommer,
Vent ham ei længer med Blomster og Glæde; han kommer ei mere.
Ei til Velkomst, Venner, bereder det duftende Bæger;
Han, som vi rakte det helst, vor Fischer, kommer ei mere.
Fjernt, hvor Javaneren samler paa fugtige Marker sin Riisfrugt,
Standste hans Vei; der lagde han træt sig til Hvile, og Palmen
Breder sit prægtige Blad høitidelig over hans Gravhøi.
O, hvor længtes vi Alle, hvor speidende søgte ei Blikket
Høit fra Bakkernes Hang den kommende Seiler paa Sundet!
Begede Sjoner, der rendte med Sømandens Kuffert fra Broen,
Var os et lysteligt Syn, i hans Spor vi drømte den Savnte.
Og naar det banked paa Døren med svag, eiendommelig Banken —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
