Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Ludvig Fischer - Den rette, dybe Kjærlighed - Ungdomsmod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ak! det var ham dog ei, ei vor Vens alvorlige Ansigt,
Mørknet af Solen, men lyst af det mildeste, reneste Venskab.
O bebreider ham Intet; han veg jo beskeden for eder,
I, som foragte en Sjæl, der har barnligen offret sig Konsten,
Eder han veg han veg for den nordiske Kuld, og i Syden
Favnte ham to Gange hedt, med begeistrende Skjønhed, Naturen,
Ak! og tredie Gang i et Kys tilaanded ham Døden.
Men han var lykkelig, ja, Poesien belønner sin Dyrker;
Nu i sin evige Fred forklaret han svæver omkring os,
Venskab ham offrer og længe skal offre ham hædrende Veemod.
1825.
Den rette, dybe Kjærlighed,
Den varer evig, evig ved.
O lad mig døe! jeg frygter ei,
Naar du er til, saa lever jeg:
Døer du — nuvel, som Himlen vil!
Du lever dog, naar jeg er til;
Og døe vi sammen — evigtroe
Er Sjælene i Dødens Ro.
Foraaret 1826.
Hvad der huer mig ved Skoven?
Eensomhed! en frodig Grund!
Hun er kjælen, jeg forvoven;
Et Par Jordbær; Mund paa Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
