Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Jeg er ulykkelig, naar Dagen hælder - Til Frøken W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg er ulykkelig, naar Lærken melder
Den nye Dag; min Takkerøst forstummer –
Og dog saa lykkelig; thi Hjertet rummer
Den Følelse, hvorom det ene gjelder.
Til Glædens Blomst er lutter Qvaler Stammen;
Hvis Sorgens Mørke bragtes til at vige,
Saa brændte mere dunkelt Vellystflammen.
Mit Vee og Vel, jeg kan ei andet sige,
Som Nat og Dag, er knyttet yndigt sammen,
Som Liv og Død, saa uadskillelige.
December 1836.
Lyset er tændt, paa den varmende Jernovn Røgelse kastet;
Blæsten kan slaae med Regn Ruden, saameget den vil.
Her, i mit eensomme Huus, er Gulvteppet strakt under Foden,
Og for den kjølige Dør hænger det lunende Filt.
Fjernt jeg hører kun Børnenes Skrig og den syngende Amme,
Tagets bestandige Dryp, Stormens urolige Lyd.
Om mig er Stilhed. Tankerne vaagne om dem, som er fjerne,
Skilt fra mig ved et Rum, Sjælene ei kan forstaae.
Tankerne vaagne om dem, de Venner, der nylig forlod os,
For i den brogede Stad Vinterens Lede at flye.
Tankerne vaagne om dig, Veninde, du Blide af Hjertet,
Englen for mine Smaa, Husets fortrolige Gjæst.
Gjerne en Stund om den lysende Arne vi trykked os sammen,
Vexled skjemtrige Ord, havde vi dig i vor Ring;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
