- Project Runeberg -  Efterladte Digter /
140

(1863) Author: Emil Aarestrup With: Christian Winther, Frederik Ludvig Liebenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Ballade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Ædle Herre, ædle Herre!"
Skrev den Skjønne ham tilbage,
„At jeg ei kan elske eder,
Maa i Sandhed jeg beklage.

Eders Slot og eders Skove
Kan mit Hjerte ei bevæge;
Selv I er jo mørk og skummel
Som de gamle Skovens Ege.

Feigt af eders Fædres Rigdom
Lever I med stolte Fagter:
Guldets Slave, Skjønheds Slave,
Begge Dele jeg foragter.

Jeg er fri og hader Trældom.
Vil I døe — nuvel, vær færdig!
Som I er, kan I ei elskes
Søg at gjøre jer elskværdig!"

Og Hr. Peder læste Brevet,
Satte det i Speilets Ramme;
Og han tog den sølvindlagte
Kuglebøsse med det samme;

Tog det guldbeslagne Krudthorn
„Søg at gjøre jer elskværdig!"
Mumled han, og spændte Hanen:
„Jomfru Else, jeg er færdig!"

Knaldet sprængte Borgens Ruder,
Gjenlød i de mørke Skove,
Og den bange Hind bortflygted,
Hvor den drak af Søens Vove.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 21:56:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/efterladte/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free