Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Paa denne Tid, da Kongevælde (see Side 338)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
O Hersker! er det med dit Minde,
At slig en Gjerning mod mig øves,
Og maa din Billighed ei finde,
At Tugt og Revselse behøves?"
„Gak bort," bød Sultau Mahmuds Stemme,
„Gak bort, og lad mig atter vide,
Naar han indfinder sig derhjemme,
Forstyrreren ved Nattetide!"
Som ham befalet, bringer snarlig
Den Arme Budskab. Kongen svøber
Sig i sin Kaabe, skrider varlig
Forbi, at ingen Larm ham røber.
En Lampe brænder – kun den slukker
Kong Mahmud selv, og med sin Klinge
I Mørket kun eet Hug han hugger,
Og Niddinghovedet maa springe
„Nu bring mig Lys," han raaber, „haster,
At jeg kan see, hvem jeg har fældet!"
Ved Synet han paa Knæe sig kaster,
Af Tak til Himlen overvældet.
Derpaa han lader Vand sig bringe
Og sætter Kanden flux til Munden;
Hans Tørst, man kjender, var ei ringe,
Han tømmer den med eet til Bunden.
„Du maa dig til en Steen sorvandle,"
Kong Mahmud taler nu til Manden,
„At du har seet mig saadan handle
Og drikke, som en Hest af Spanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
