Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede Digte - Prolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^1
I Rosers Mørke og i Skovens Skygge;
Hvormeget meer maa man i Vinterkulden
Tye til den Varme, venligt Samkvem bringer,
Og slygte under Selskabslivets Vinger?
Io mere Frosten stivner alt det ^dre,
Io større er den indre Trang til en
elektrisk sluttet Kjæde, til et Stød,
en Gnist, et indre Varmestos, der bringer^
Vor Hverdagssølelse lidt mindre Frost,
Om muligt Tø — O, De sorstaae mig nok!
Hvo søler ikke selv hvor Skoen trykker?
Det er vor Samlings Øiemed. Gid det
Maa lykkes! ^ Dog, jeg har endnu et Ord
At sige Dem, hvis ei min Tale alt
Har trættet Dem sormeget. Fra vor Kreds
er Konst naturligviis ei udelukket^
Saalidt som Konstneren, men begge to
Kjærkomne Gjæster ^ og, blandt smukke Formaal^
Medsølelse et as de skjønneste.
Nu tras det sig netop, en Konstner, ung,
Men særdig paa sit Instrument ^ som De
Vil saae at høre ^ sidder sast i Isen,
Kan ikke naae sit kjøbenhavnske Hjem,
Sin unge Hustru, sine vakkre Børn,
Men drives ubarmhjertig nok tilbage
Til Odins gamle Stad, berøvet Hjelp,
Berøvet Virksomhed. Alt, hvad han har,
er hans Talent og Konstens Vaabenmærke:
„ein leerer Beutel im blauen Felde!"
Hvad ønskeligere Motiv sor os
Til Sammenkomst, til venligt Stævnemøde?
Gjensidigt ydes vore Præstationer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
